Pin it

Velkommen til 71 Nyhavn Hotel – mærk hvordan historien omfavner dig

Med den fantastiske atmosfære, underspillede elegance og unikke beliggenhed på den sidste skanse i Nyhavn har 71 Nyhavn Hotel hjemme i to nyrenoverede pakhuse fra det tidlige 1800-tal.

I 200 år har Nyhavn 71 været placeret mellem havnens skumsprøjt og livets gang i Nyhavn. Med et uovertruffet vue fra hotellets sydside til de mange smukke museumsbåde og det klukkende vand vil du opleve en af de bedste udsigter i København.

Hotellets to pakhuse har begge fået et eksklusivt løft gennem en nænsom, men gennemgribende, renovering. Et løft hvor vi har fokuseret på indbydende interiør og et tidsløst, skandinavisk udtryk, men samtidig bibeholdt bygningernes sjæl og charme, der kendetegner hotellet. 

Vores to nyrenoverede pakhuse byder sig til i en fælles luksuriøs stil og er forbundet via den hyggelige lobby, hvor der også er adgang til vores lækre restaurant SEA by Kiin Kiin.



Det Gule Pakhus

”Det Gule Pakhus” er det yngste af vores to pakhuse. Det kom til verden i 1830 og har som mange af bygningerne langs havnekajen været brugt til opbevaring af varer fra det store udland. I 2001 blev det annekteret til 71 Nyhavns oprindelige hotelbygning og med en nænsom renovering, der gav bygningens ånd liv og lys, fik 71 Nyhavn Hotel 66 værelser mere. I 2018 har vi givet Det Gule Pakhus en eksklusiv opgradering af alle værelser, reception og gangarealer, som nu står klar til at tage imod gæsterne i flotte nye rammer.

I Det Gule Pakhus finder du Junior Suiter og værelser i kategorien Executive.

Værelseskategorier:

View-værelser i den østvendte gavl har skøn udsigt til Københavns Havn. Oplev de spektakulære solopgange, hvor solens orangerøde stråler spejler sig i det blikstille vand.

Det Røde Pakhus

”Det Røde Pakhus” er storesøsteren af de to pakhuse. Bygningen er fredet, og siden 1804 har det vinter efter sommer modstået vind og vejr. Det Røde Pakhus har gennem tiden set livet i Nyhavn ændre sig fra et råt havnemiljø, anført af de mange fragtskibe og sømænds hærgen langs kanalen, til et sprudlende område omgivet af en kulturel og historisk palet, der er sjældent set.

Det Røde Pakhus er gennemgået en tilsvarende flot forvandling fra oktober 2015 til oktober 2016 af bl.a. værelser, restaurant, bar og facade og står ligeledes klar til at tage imod gæster i helt nye luksuriøse omgivelser. Med ydmyg respekt for bygningens historie byder vi indenfor i 64 nye og større værelser i kategorierne Suite, Junior Suite og Executive.

Værelseskategorier:

Alle View-værelser har sublim udsigt til vandet og livet i og omkring Nyhavn. Værelserne er indrettet med et kræsent udvalg af designperler, og komforten er garanteret, når du lægger dig i vores store luksussenge fra Carpe Diem.

Læs mere om vores forskellige værelsestyper her eller kontakt os for mere information, så hjælper vi glædeligt med at booke værelset, der passer til lige netop dine behov og ønsker.

Se værelseskategorier og billeder

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et uforglemmeligt ophold!

Prisgaranti