Pin it

Bo i Københavns livlige Nyhavn

Nyhavn var før i tiden en vigtig del af Københavns havn, hvor skibe lagde til fra Fjernøsten lastet med te, krydderier og andre eksotiske importvarer. I dag er Nyhavn et ærkekøbenhavnsk mødested, hvor både københavnere og turister samles om sommeren og sidder på kajen eller på en af Nyhavns mange restauranter.

Nyhavn er placeret i Københavns hjerte - et stenkast fra Kongens Nytorv, Strøget og Det Kongelige Teater. Arp-Hansens flotte hotel 71 Nyhavn Hotel ligger for enden af Nyhavn, så gæsterne på én gang kan nyde Nyhavns livlige miljø men samtidig være sikret en rolig nattesøvn. Læs mere om området omkring Nyhavn og hotellet her på siden.

Kultur og shopping omkring Nyhavn

Nyhavn ligger i Københavns absolutte kerne, og der er masser af både kultur og shopping i nærområdet. Nyhavn fører op til den store plads Kongens Nytorv, hvor blandt andet det kendte hotel D’Angleterre og stormagasinet Magasin ligger. I Magasin finder man mode, boligtilbehør, parfume og kosmetik og det eksklusive supermarked Mad&Vin.

Endnu flere shoppemuligheder finder man, hvis man går ned ad Strøget – Europas længste shoppe-gågade. På Strøget, og de tilstødende gader, finder man både luksusmærker som Gucci, Hermès og Max Mara og budgetbutikker som H&M, Vero Moda og Vila. Kulturoplevelser er der også nok af i området. Det Kongelige Teater, Skuespilhuset og Operaen er alle naboer til Nyhavn, og København har også flere gode teatre som f.eks. Nørrebro Teater og Østre Gasværk, der let kan nås med offentlig transport fra Nyhavn. 

71 Nyhavn Hotel – et traditionsrigt hotel

71 Nyhavn Hotel er et oplagt bud på et godt hotel i centrum af København og tilmed i det spændende og hyggelige Nyhavn. 71 Nyhavn Hotel er beliggende i to originale pakhuse, hvoraf det ene er fredet af Københavns kommune. Det ældste pakhus daterer tilbage til 1803 og blev brugt til at opbevare krydderier.

I dag er de originale bjælker af pommersk fyr stadig et bærende element i hotellets indretning, og hotellet er indrettet med respekt for bygningernes lange historie. Book værelse online her på siden eller kontakt os for mere information på tlf.+45 3343 6200 eller 
71nyhavnhotel@arp-hansen.dk