Pin it

Bo midt i det stemningsfyldte gamle København

København er en gammel by, der siden Middelalderen har været en vigtig handelsby, der nød godt af sin placering ud til vandet. I dag er sporene fra ”de gamle dage” stadig til stede rundt omkring i byen. 71 Nyhavn Hotel er et af byens mest stemningsfyldte hoteller - hotellet ligger i et fredet pakhus ved Nyhavn. Nyhavn var tidligere byens knudepunkt, for her sejlede skibene ud i verden og kom tilbage lastede med te, krydderier og andre spændende ting. Book værelse på 71 Nyhavn Hotel og mærk historiens vingesus!

Nyhavn – Københavns hjerte

Nyhavns historie går langt tilbage. Havnen blev udgravet i starten af 1670’erne som et alternativ til den allerede eksisterende havn, og Christian d. 5. kunne i 1673 indvie havnen som ”Nyhavnskanalen” – i dag forkortet til ”Nyhavn”. Mange af de gamle huse er i dag bevaret, og det ældste hus stammer helt tilbage fra 1681.

I mange år var Nyhavn en slags ”Red Light District” i København, hvor glædespiger, sømænd og tatovører holdt til, men i dag er Nyhavn en populær og velbesøgt solskinsplet med masser af restauranter, caféer og værtshuse. På en solbeskinnet sommerdag kan over 1000 mennesker samles i Nyhavn, og der er kamp om pladserne på restauranterne og på kajen, hvor man kan nyde solen helt fra tidlig formiddag til sen aften. Stemningen er altid høj i Nyhavn på sådanne varme sommerdage, hvor det nogle gange udvikler sig til en regulær folkefest. Nyhavn har også tradition for at holde Sankt Hans Aften med heks og bål ude i vandet.

Hvert år til jul byder Nyhavn på et stemningsfyldt julemarked med boder med kunsthåndværk, huer og vanter, gløgg og hvad der ellers hører til at rigtigt julemarked.
Oplev stemningsfyldte Nyhavn – book værelse på 71 Nyhavn Hotel med udsigt til havnen og beliggende midt i Københavns centrum, hvor restauranter, seværdigheder og shoppemuligheder ligger lige om hjørnet.