Pin it

Junior Suite Deluxe

Værelserne i denne kategori er renoveret nænsomt med en ydmyg respekt for bygningens historie. De byder på klassiske designperler i smukt samspil med Det Røde Pakhus’ oprindelige sjæl og charme. To af værelserne har separat opholdsrum med sofaarrangement, hvor der kan redes op til én voksen eller to børn.

De lækre naturmaterialer, den smukke dekor og de synlige bjælker er med til at skabe en helt særlig ramme og atmosfære omkring dit ophold. Den store luksusseng fra Carpe Diem måler 180 cm og kan fås som enten én dobbeltseng eller, hvis du ønsker det, to enkeltstående senge. Det stilfulde badeværelse er råt og elegant, enkelt og eksklusivt med et strejf af industrielle referencer og gyldne detaljer; et simpelt miks, der matcher stilen i værelset.

Faciliteter:

  • Nyrenoveret
  • Sofaarrangement
  • 25 kvm
  • Luksusseng fra Carpe Diem 180 cm 
  • Nespresso maskine
  • Gratis kildevand
  • Gratis Wi-Fi
  • Aircondition
  • Eksklusive hår- og hudplejeprodukter fra Karmameju
  • Morgenkåbe og slippers
  • Fladskærms TV
  • Hårtørrer
  • Safeboks
  • Strygejern med strygebræt
  • Mørklægningsgardiner
  • Minibar
  • Kosmetikspejl på badeværelset
  • Turn down service

Klik her for at se hotellets faciliteter