Kulturelle oplevelser i København

Sticker

Der er mange spændende og sjove kulturoplevelser i København hele året rundt.

I vores guide finder du vores bud på nogle af de bedste kulturelle oplevelser for både børn og voksne.

Guide til dit kulturelle besøg

I vores guide til kulturelle oplevelser kan du læse om:

 

  • Glyptoteket
  • Amalienborg Slot
  • Statens Museum for Kunst
  • Skuespilhuset
  • Kunsthal Charlottenborg
  • Marmorkirken
  • Dansk Arkitektur Center
Sticker

Glyptoteket – kunst og kultur i smukke rammer

Glyptoteket i København slog dørene op for publikum tilbage i 1897 og har i dag en imponerende samling af antik kunst og værker – hele 10.000 kunstværker.

Kunstværkerne er fordelt på to hovedsamlinger:

 

  • Den antikke samling
  • Den moderne samling

Den antikke samling

I den antikke samling kan du se Nordeuropas største samling, som bl.a. består af antik kunst, ægyptiske og romerske værker.

Den moderne samling

I den moderne samling kan du se fransk og dansk kunst fra det 19. og 20. århundrede. Det inkluderer bl.a. værker af Eckersberg, Monet og van Gogh.

Her finder du Glyptoteket: Dantes Plads 7, 1556 København

Sticker

Amalienborg Slot og slotshave – royal kulturoplevelse

Amalienborg Slot er den kongelige families hovedresidens og et imponerende bygningsværk i København. Slottet omgiver den store slotsplads, hvor man bl.a. kan opleve den danske befolkning fejre kongehusets mærkedage.

Der ligger også et museum på Amalienborg Slot, hvor du bl.a. kan se kongernes arbejdsværelser, havesalen og fabergékammeret. Det er også muligt at komme på rundvisning i grupper.

Ved siden af slottet finder du Amaliehaven, der er en lille fredfyldt oase med springvand, masser af blomster og finurlige skulpturer.

Her finder du Amalienborg Slot: Amalienborg Slotsplads 5, 1257 København K.

Sticker

Statens Museum for kunst – kunst og kulturelle oplevelser i smukke rammer

Statens Museum for Kunst (SMK) er Danmarks største kunstmuseum, og her kan du se mere end 700 års kunst og kunsthistorie i museets udstillinger. Du kan fx opleve storslåede mesterværker af Mantegna, Anna Ancher og Matisse.

Derudover er der mange aktiviteter såsom:

 

  • Rundvisninger for både børn og voksne
  • Kreative værksteder
  • Koncerter
  • Art talks

 

Her kan du finde SMK: Sølvgade 48-50, 1307 København K

Sticker

Skuespilhuset - oplevelser på de skrå brædder

Skuespilhuset ligger mellem Nyhavn og Kvæsthusbroen og er et smukt, arkitektonisk mesterværk. Skuespilhuset er en del af Det Kongelige Teater og tilbyder hvert år mange forskellige forestillinger til både børn og voksne.

Du behøver ikke en teaterbillet for at komme ind og se Skuespilhuset. Du kan nemlig komme på guidede rundvisninger hele året rundt. Rundvisningerne bliver holdt på både dansk og engelsk (primært i sommersæsonen).

Her kan du finde Skuespilhuset: Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København

Sticker

Kunsthal Charlottenborg – kunst i historiske rammer

Kunsthal Charlottenborg har Nordeuropas største samling af samtidskunst, og du kan se kunst af både kendte og nye navne fra både ind- og udland. Det er også i Kunsthal Charlottenborg, at du kan se afgangsværkerne fra dimittenderne på Det Kongelige Danske Kunstakademiets Billedkunstskoler.

Udover at opleve de imponerende udstillinger, kan du også:

 

  • Komme på rundvisninger
  • Opleve artist talks
  • Se film
  • Høre musik
  • Komme til ferniseringer

 

Her kan du finde Kunsthal Charlottenborg: Nyhavn 2, 1051 København K

Sticker

Marmorkirken - storslået kulturoplevelse

Marmorkirken er en af de smukkeste kirker i centrum af København, og du kan kende kirken på sin store, kobbergrønne kuppel, der tårner sig over tagene i København.

Kirken er bygget delvist af marmor i barokstil og har mange smukke og overdådige detaljer. Derfor er kirken også et populært valg, når der fx skal holdes dåb eller bryllupper.

Her finder du Marmorkirken: Frederiksgade 4, 1265 København K, Danmark

Sticker

Dansk Arkitektur Center – mødested for arkitektur og design

 

I Dansk Arkitektur Center (DAC) kan du opleve udstillinger om arkitektur og byudvikling, og du kan se de nyeste internationale tendenser inden for arkitektur. Man har tidligere kunne opleve udstillingerne:

 

  • Our Urban Living Room
  • Fremtidens hospitaler – helende arkitektur
  • Re-think Re-use Re-duce
  • Bo bedre bæredygtigt

 

Dansk Arkitektur Center kan også være en stor oplevelse for børn. Alle udstillingerne har altid en særlig formidling til børn, og der er også aktiviteter for de mindste i weekenderne og ferierne.

Her finder du Dansk Arkitektur Center: Bryghuspladsen 10, 1473 København K

Sticker

Hotelophold i Nyhavn

Overvejer du en hotelovernatning i forbindelse med dit besøg til København?

Vores 71 Nyhavn Hotel har en unik og smuk beliggenhed ved vandet i Nyhavn, og du er i gåafstand til mange seværdigheder og oplevelser i København.

Andre oplevelser i København

Sticker

Få skarpe tilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af skarpe tilbud og store besparelser på dit næste hotelophold.

Læs mere om tilbud

Spar op til 15% på ophold som STAY&SAVE-medlem. Læs mere om alle fordelene