Romantiske oplevelser i København

Hvis du leder efter romantiske oplevelser til enten en kærestetur, kæresteweekend eller en date, så er en tur til København det perfekte valg.

København er nemlig en by med mange oplevelser og sjove aktiviteter for par, og her på siden har vi samlet nogle idéer til romantiske oplevelser og aktiviteter i København.

Du kan læse om:

  • Romantiske oplevelser i det grønne
  • Klassiske romantiske oplevelser
  • Anderledes romantiske oplevelser
  • Romantisk middag for to

Romantiske oplevelser i det grønne

Picnic i Frederiksberg Have

En picnic i Frederiksberg Have er en idyllisk måde at nyde solen og de smukke omgivelser på. Med sine brede græsplæner, søer, blomster og planter er Frederiksberg Have den perfekte destination for en afslappet og hyggelig dag udendørs.

Slå jer ned på et tæppe og nyd et lækkert måltid, mens I beundrer den smukke natur og den rolige atmosfære. Når I er færdige med at spise, kan I også tage en spadseretur rundt i området. I kan f.eks. gå op til Frederiksberg Slot, hvor I får en fantastisk udsigt ud over byen, da slottet er placeret på toppen af Valby bakke.

Frederiksberg Have er nabo til Københavns Zoologiske Have, og derfor er det muligt at se, når elefanterne boltrer sig uden for elefanthuset.


Romantisk aften i Botanisk Have

En romantisk aften i Botanisk Have skaber de perfekte rammer til en hyggelig stund med din partner eller date. I kan gå en tur rundt i haven og nyde de farverige blomsterbede og de gamle træer. Når I går rundt i haven, kan I nyde de smukke synsindtryk, som skaber et afslappet miljø.

Når solen går ned, kan I åbne picnickurven og nyde et glas vin sammen og se de skønne farver, som omgiver jer. Botanisk Have er et smukt sted, der skaber de perfekte rammer for en romantisk aften, så I kan nyde hinandens selskab og være sammen i et magisk miljø.


Gåtur på Kastellet

En romantisk gåtur på Kastellet i København er en perfekt aktivitet i hjertet af byen. Gå langs de gamle volde og nyd den historiske atmosfære, mens I nyder udsigten over Øresund. Hold en pause ved den smukke Garnisonskirke og lad jer beundre den arkitektoniske skønhed.

Fortsæt derefter gennem de grønne områder og nyd den ro og fred, der findes i dette unikke område i hjertet af København.

Slut af med et besøg på museet for at lære mere om Kastellets historie eller slå jer ned på græsplanen med en picnickurv.

Klassiske romantiske oplevelser

En tur i Tivoli

Tivoli er et magisk sted, der er perfekt til romantiske øjeblikke. I kan gå en tur rundt i den gamle have og nyde de finurlige og farverige blomster.

Tivoli tilbyder også koncerter og arrangementer, der er perfekte til at skabe romantiske stunder sammen.

Når I bliver sultne, kan I spise middag på en af Tivolis restauranter og nyde den specielle stemning i den gamle have.


En gåtur i Nyhavn

Nyhavn er et vidunderligt sted at nyde en romantisk dag. Beliggende ved havnen i hjertet af København, er Nyhavn fyldt med stemningsfyldte restauranter og hyggelige cafeer.

Tag en gåtur ned ad havnefronten, hvor du blandt andet kan se gamle, fredede huse, der er dekoreret med smukke farver. Langs havnefronten vil du også se de små havnebåde, der gynger langsomt på det stillestående vand. Nyhavn er et smukt sted, der skaber de perfekte rammer for en romantisk dag.

Læs mere om Nyhavn


Hop på en kanalrundfart om aftenen

En kanalrundfart i København er en helt unik måde at opleve København på. Specielt om aftenen, når solen sænker sig og byens lys tændes, er kanalerne specielt smukke. Beundr de historiske bygninger, der omgiver jer, når I sejler forbi, og nyd den rolige atmosfære på vandet.

Læs mere om kanalrundfart i Nyhavn

Anderledes romantiske oplevelser

Tag på ballonflyvning

Ballonflyvning er en af de lidt dyrere oplevelser på listen, men det er stadig en hel særlig oplevelse. Se København oppefra, og hvis I tager en ballonflyvning sidst på dagen, kan I, hvis vejret tillader det, se en smuk solnedgang.


Ginsmagning

Ginsmagning er en sjov og anderledes måde at nyde en romantisk aften med din partner eller date. I lærer om de forskellige gins, destilleret i forskellige dele af verden, fra de klassiske engelske gins til de mere eksotiske asiatiske gins.

Det er også en god måde at slappe af og nyde nogle af de mere unikke smagsvarianter, som kun findes i gins. I kan vælge at smage på forskellige gins med forskellig alkoholprocent eller forskellige smagsvarianter.

En ginsmagning er derfor opskriften på en hyggelig aften, hvor I kan nyde jeres fælles interesse for gin.


En sejltur i en privat båd i Københavns Havn

Få en romantisk dag på vandet helt alene. Der er flere udbydere af privat bådudlejning, så hvis I selv har mod på selv at styre båden, kan I leje en lille privat båd. Så kan I helt selv bestemme ruten rundt i Københavns Havn, og hvor langt tid at sejlturen skal være.

Alle bådene har et bord i midten, så I selv kan medbringe forsyninger til jeres romantiske dag på vandet.

Romantisk middag for to

København har et væld af restauranter, der er ideelle til en romantisk aften. Vi har udvalgt tre af vores favoritter, som er perfekt til et romantisk måltid over stearinlysets skær.


Restaurant Basso

Restaurant Basso er indbegrebet af social dining, hvor I får små mindre, italienske retter, som I kan dele ved bordet.

Om søndagen kan I opleve Sunday Tasting, hvor kokkene skaber helt nye, fantastiske retter, som ikke er på menukortet.

Læs mere om Basso


Zeleste

Zeleste tilbyder fransk mad med nordiske toner. På menuen finder du derfor bl.a. fisk, skaldyr og årstidens grønt.

Restauranten har en lille hyggelige gårdhave, hvor I kan sidde ude om sommeren. De har også en stor åben pejs i gårdhaven, som bliver tændt om vinteren for at skabe en hyggelig stemning.

Læs mere om Zeleste


Den Lille Fede

Den Lille Fede er en hyggelig, romantisk restaurant lige ved Kongens Nytorv, hvor retterne på menukortet er inspireret af det nordiske køkken. Menukortet skifter cirka hver fjerde uge.

I kan enten bestille retterne enkeltvis eller som 5 eller 7 rettes menuer.

Læs mere om Den Lille Fede


Romantisk ophold i København

Er I f.eks. på en romantisk weekend, og vil I gerne overnatte i København? Så skal I bo på 71 Nyhavn Hotel. Beliggende i Nyhavn i hjertet af byen, er dette hotel det perfekte sted at bo, hvis du ønsker en romantisk og afslappende oplevelse.

71 Nyhavn Hotel tilbyder en række forskellige værelser og faciliteter, så I kan få et uforglemmeligt ophold centralt i København.

Fra de stilfulde værelser kan I nyde udsigten over havnen. 71 Nyhavn Hotel tilbyder desuden et Bed & Bubbles-pakke, hvor I skyder oplevelsen i gang med en kold flaske cava.

Flere oplevelser i København


Få skarpe tilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af skarpe tilbud og store besparelser på dit næste hotelophold.

Læs mere om tilbud

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene