Skuespilhuset i København

Skuespilhuset i København er et moderne arkitektonisk mesterværk ved Nyhavn og Kvæsthusbroen i København.

Skuespilhuset hører under Det Kongelige Teater, og du kan hele året rundt opleve teater for både for børn og voksne. Læs vores store guide til dit besøg i den smukke bygning.

Restaurant og café i Skuespilhuset

Uanset om du skal se en forestilling eller blot lægger vejen forbi, kan du få en bid mad i Aamanns Replik, der er Skuespilhusets café og restaurant.

Restauranten har en fantastisk udsigt ud over vandet og Københavns Havn, og om sommeren har du mulighed for at sidde udenfor, hvor du også kan bestille drikkevarer i deres udendørs bar.

Aamanns Replik tilbyder både frokost og middag, og de har en helt særlig teater menu, du kan bestille, hvis du skal se en forestilling i Skuespilhuset.

Se menu hos Aamanns Replik

Åbningstider

Caféen har åbent til frokost mandag til søndag, men restauranten holder kun åbent til aften tirsdag til lørdag.

Forestillinger i Skuespilhuset

Teateret har oplevelser for både børn og voksne, og man har bl.a. kunne opleve forestillingerne:

 

  • Lazarus
  • Medea
  • Odysseen
  • Brødrene Løvehjerte
  • Othello

 

Tjek Det Kongelige Teaters hjemmeside for at se det fulde program for alle forestillingerne.

Skuespilhusets foyer

Foyeren er altid åben for offentligheden, så hvis du ikke har en billet til en forestilling, kan du stadig komme ind og se lidt af bygningen og fornemme atmosfæren.

Foyeren bliver også benyttet til forskellige gratis events, fx jazzmusik, politiske debatter eller historiefortællinger for børn.

Ung billet

Hvis du er under 25 år, kan du købe ungdomsbilletter med 40% rabat til alle forestillinger i Skuespilhuset. Så hvis du selv er ung, eller har dine børn med på tur, kan der være penge at spare på billetterne.

Scenerne i Skuespilhuset

Hvor mange pladser er der i Skuespilhuset? Skuespilhusets tre scener har tilsammen plads til 1000 tilskuere. Bliv klogere på de forskellige scener herunder.

Store Scene

På Store Scene er der plads til 650 tilskuere. Pladserne er fordelt på 4 niveauer, og derfor har alle tilskuere en god udsigt til scenen. Store Scene bliver benyttet til de store forestillinger eller musik såsom jazz.

Lille Scene

På Lille Scene er der plads til 110 personer. Lille Scene bliver benyttet til de lidt mindre forestillinger, særligt dem for børn.

Mellemgulvet

Mellemgulvet er bygningens mellemstore scene. Her kan sidde op til 220 tilskuere.

Rundvisninger

Det er muligt at komme på en guidet rundvisning i Skuespilhuset, hvor du kommer bag scenen. Her får du bl.a. et særligt indblik i det imponerende set up, der gør det muligt at lave store teaterproduktioner.

Rundvisningerne bliver holdt på dansk det meste af året, men i juli og august bliver rundvisningerne også holdt på engelsk.

Skuespilhusets adresse

Du kan finde teateret på Sankt Annæ Plads 36, 1250 København.

Hoteller i nærheden af Det Kongelige Teaters Skuespilhus

Overvejer du en hotelovernatning i forbindelse med dit besøg? Vores eksklusive 71 Nyhavn Hotel er nabo til teateret, og derfor er der ikke særlig langt hjem, hvis du fx har behov for en overnatning efter en forestilling.

Når du booker en overnatning på 71 Nyhavn Hotel, kan du fx vælge vores Bed & Bubbels-pakke, hvor du, ud over en overnatning i delt dobbeltværelse med lækker morgenmad, også får en flaske cava ved ankomst til hotellet.

Andre oplevelser i nærheden af Skuespilhuset

Få skarpe tilbud i din indbakke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af skarpe tilbud og store besparelser på dit næste hotelophold.

Læs mere om tilbud

Få op til 10% rabat som STAY&SAVE medlem. Læs mere om alle fordelene