Seværdigheder

Som gæst på 71 Nyhavn Hotel er du i gåafstand til mange af de københavnske seværdigheder og must-sees, der har fået stjernedrys og anerkendende nik fra storby-feinschmeckere verden over. Det gælder blandt andet de mange badespots langs havnepromenaden og ikke mindst den omsværmede Nyhavn. Hér kan du spadsere langs kanalen, hvor du har de smalle, tætliggende huse på den ene side, og gyngende master fra både, der ligger side om side, på den anden side. Fortsætter du turen, går der ikke lang tid, før du rammer blandt andet Skuespilhuset, Charlottenborg Slot, Strøget, Ofelia Plads og… ja, mulighederne er mange og mangfoldige.